Forsikringsrådgiver til Outbound landbrug
If og Topdanmark er på en spændende rejse frem mod at blive ét selskab og dermed Danmarks næststørste forsikringsselskab.
Vi leder efter dig, som brænder for rådgivning med et tydeligt salgsfokus, og som motiveres af at skabe værdi for vores kunder. Vi er sat i verden for at hjælpe vores kunder, og for at skabe tilfredse kunder gennem ansvarlig rådgivning og gode salgsdialoger.
Sidder du nu og tænker: “Ja. det er lige mig”, så har du nu en spændende mulighed for at tage næste skridt i din karriere.
Om jobbet
Du er rådgiver med stort R og sælger med stort S i dialogen med vores eksisterende kunder.
Du vil dagligt arbejde med udgående salg og rådgivning til vores små og mellemstore landbrugskunder primært via outbound‑kampagner.
Din opgave er at gennemgå kundens nuværende forsikringer, afdække behov og aktivt rådgive frem mod et salg, alt sammen via telefon.
Vi arbejder mandag til fredag primært i tidsrummet kl. 8‑16. Du får en struktureret hverdag med klare mål, hvor du indgår i en vagtplan, så vi er tilgængelige for vores kunder, når de har brug for os.
Vi tilbyder
Samtidig med at vi stiller høje krav til dig som medarbejder, forventer vi også, at du stiller krav til os som arbejdsgiver. Hos If tilbyder vi blandt andet:
Et inkluderende arbejdsmiljø, hvor alle er velkomne
Karriere- og udviklingsmuligheder i Nordens største forsikringsselskab
Sociale aktiviteter og et fagligt stærkt miljø
Mulighed for hybrid arbejdsplads
En sundhedsfremmende arbejdsplads med fx motionsordning og sportsaktiviteter
Sundheds-, ulykkes- og tandforsikring
Attraktive forsikringsfordele og pensionsordning
Om teamet
Vi har en sund og uformel kultur med høj tillid, hvor vi spiller hinanden gode og fejrer vores resultater. Vi arbejder aktivt efter If’s værdier: Trust is our backbone, We stay ahead, We put our hearts into it.
Hvem er du?
Du er en stærk kommunikator, som trives med at afslutte et salg og gøre det på en troværdig og positiv måde. Du rådgiver med engagement og begejstring, og kunderne kan både høre og mærke, at du brænder for at hjælpe dem i mål.
Du arbejder målrettet, finder den rigtige løsning for kunden og tager ansvar for både kundeoplevelse og salgsresultater. Samtidig bidrager du aktivt til et sundt teamfællesskab, hvor vi sammen skaber resultater og høj trivsel.
Det er en fordel, hvis du har erfaring fra forsikringsbranchen, men det vigtigste er, at du er stærk i kundedialoger og salgsarbejde, har lyst til at udvikle dig fagligt og trives i et performance‑miljø med klare mål.
For at få succes i jobbet kan du nikke genkendende til:
Jeg brænder for salg og rådgivning
Jeg motiveres af at kontakte eksisterende kunder og optimere deres forsikringsløsninger
Jeg har gå‑på‑mod og lader mig ikke slå ud
Jeg er en stærk teamplayer med respekt for fællesskabet
Jeg har nemt ved at give og modtage feedback
Jeg har et positivt mindset og en god portion humor
Jeg har gode dansk‑kundskaber i skrift og tale og kan begå mig på engelsk
Jeg trives med at blive målt på kundetilfredshed og salgsresultater
Jeg er interesseret i at uddanne mig via Forsikringsakademiet
Om ansøgning og rekrutteringsproces
Ansøgningsfrist: Screening og interview sker løbende. Deadline for at søge er den 04.07.2026.
Ansøgning: Send venligst dit CV via vores hjemmeside. Du behøver ikke at vedhæfte en motiveret ansøgning, men skriv gerne et par linjer i dit CV om, hvorfor du gerne vil have jobbet.
Lokation: Ballerup
Start dato: 1/9/2026
Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Team leader Agriculture Outbound, Gitte Bech, på telefon 2633 6512.
Hos If ønsker vi at skabe en arbejdsplads med lige muligheder for alle. Vi opfordrer alle uanset køn, alder, baggrund eller eventuel funktionsnedsættelse til at søge. Vi anbefaler desuden, at du undlader at inkludere billede i dit CV.
Ansøgers forhold kan, indenfor lovgivningens rammer, undersøges via offentligt tilgængelige oplysninger. Kandidater, der går videre i rekrutteringsprocessen, kan blive bedt om at komme med referencer samt fremvise straffeattest. Afhængig af rollens omfang vil der også i nogle tilfælde blive foretaget credit check på endelige kandidater i forbindelse med ansættelsen.
Vi glæder os til at høre fra dig!