Kontorelev med speciale i administration

Kontorelev med speciale i administration – Kickstart din karriere hos Miinto!

Er du en udpræget problemknuser med øje for detaljen? Vil du have en uddannelse i en dynamisk, international e-handelsvirksomhed, hvor dine beslutninger har direkte betydning for vores kunders og partneres oplevelse? Så er du måske vores nye kontorelev i Freight & Fulfilment-teamet!


Hos Miinto følger vi ikke bare strømmen – vi skaber fremtiden inden for online mode. Vi leder efter en ambitiøs kontorelev, der vil være med til at sikre en flydende og professionel rejse for vores pakker, partnere og kunder i et miljø med fart på og masser af udviklingsmuligheder.

Dine ansvarsområder og opgaver

Du vil blive en integreret del af vores Freight & Fulfilment-team. Dine primære opgaver vil være:

  • Partner Support: Supportere vores eksterne partnere med at besvare henvendelser og afhjælpe problemer relateret til deres ordre fulfilment.
  • Reklamationsbehandling: Håndterer sager i forhold til forsendelse, reklamationer (bortkomne eller beskadigede pakker) samt registrere og følge op på reklamationer direkte til vores transportører.
  • Kundeopfølgning: Proaktivt følge op på ordre statusser og sikre professionel kommunikation til vores kunder, så de altid føler sig velinformerede.
  • Procesoptimering: Oprette og vedligeholde interne procesdokumentation, så vi hele tiden optimerer vores arbejdsgange.
  • Ad hoc-opgaver: Diverse administrative opgaver på tværs af afdelingen og resten af organisationen.

Hvem er du?

Du har afsluttet (eller afslutter snart) en uddannelse, der adgangsgiver til en kontoruddannelse med speciale i administration (f.eks. EUX Business, HHX, eller en STX/HF suppleret med et EUS-forløb).

Derudover forestiller vi os, at du:

  • Er proaktiv, detaljeorienteret og trives med at tage ansvar for dine egne opgaver.
  • Er stærk i din kommunikation og formår at balancere logisk tænkning med empati, når du løser komplekse sager.
  • Har en naturlig nysgerrighed på IT, processer og hvordan smart teknologi kan gøre hverdagen nemmere.
  • Taler og skriver flydende dansk, men da vi er en international virksomhed med over 35 forskellige nationaliteter, er det et krav, at du også er komfortabel med at kommunikere professionelt på engelsk.

Hvad kan du forvente af os?

Hos Miinto bliver du fra dag ét betragtet som en fuldbyrdet kollega. Du bliver en vigtig brik i et high-performance-team, hvor din personlige og faglige udvikling er i højsædet, og hvor du får rig mulighed for at vokse inden for en flad struktur med klare karriereveje.

Vi tilbyder desuden:

  • En dynamisk og international arbejdsplads i hjertet af København med kolleger fra hele verden.
  • Pensionsordning og sundhedsforsikring.
  • Generøse personalerabatter, så du kan shoppe dine yndlingsbrands på Miinto.
  • Fri adgang til snacks, frisk frugt, sodavand og god kaffe på kontoret.
  • Masser af sociale aktiviteter, fester og begivenheder, hvor vi fejrer vores succeser sammen.

Hvem er Miinto?

Vi er en af Europas hurtigst voksende online platforme, der forbinder forbrugere, modebutikker og brands på tværs af 14 forskellige markeder. Virksomheden blev grundlagt i 2009, og i dag er vi hjemsted for mere end 300 medarbejdere fra over 35 forskellige nationaliteter fordelt på vores kontorer i København, Warszawa, Milano og Amsterdam.

Som en del af Miinto træder du ind i et mangfoldigt og ambitiøst team af dedikerede eksperter, som vil inspirere og støtte dig i din dagligdag. Vi er ambitiøse og engagerede i vores hverdag hos Miinto, men vi tager altid tid til at fejre vores succeser, have det sjovt og opbygge stærke relationer gennem jævnlige sociale aktiviteter. Vi respekterer hinanden og stræber efter at lære så meget som muligt af vores forskelligheder

Lyder det som noget for dig?

Send os dit CV og en motiveret ansøgning hurtigst muligt. Vi holder samtaler løbende og lukker opslaget, når vi har fundet den rette kandidat. Vi ønsker opstart hurtigst muligt, og er samtidig fleksible i forhold til allerede planlagte sommerferier.

(Bemærk: Selvom selve jobbet kræver dansk, foregår dele af vores rekrutteringsproces på engelsk, hvorfor du også er velkommen til at sende dit materiale på engelsk).

Vi glæder os til at høre fra dig!

Similar jobs